Unicykling i Trekroner

Er du 7 år+ og kunne du tænke dig at lære at køre på ethjulet cykel?

Eller vil du gerne blive endnu bedre til at cykle og samtidig møde en masse andre, som også synes, at det er rigtig skægt at køre på ethjulet cykel?

Så kom og vær med, når vi træner hver mandag i Trekronerhallen.

Beskrivelse

Vi øver grundlæggende færdigheder og tricks, og man vil som medlem kunne tage 1. til 5. skill level i det internationale IUF-system.

Vi er en hovedtræner og tre hjælpetrænere, som alle er rutinerede unicyklister.

Det, at vi er flere trænere, betyder, at vi kan sikre fokus fra helt nybegyndere til de øvede, som skal i gang med sværere tricks.

Træning i sæson 2021/2022
Vi har igen fået mulighed for at starte klokken 16 og det betyder, at vi vil dele cyklisterne op i 2 hold. Hold 1, som er for cyklister med skill level 0-3 og Hold 2, som er for mere øvede cyklister med skill level 4+. Træningen vil som udgangspunkt forløbe således:
16.00 – 17.00 Træning for Hold 1
17.00 – 18.00 Træning for Hold 2

Vær opmærksom på

Det bedste råd i starten, når du skal igang med at lære at køre på ethjulet cykel, er at træne 10 min hver eneste dag. Så lærer du det i løbet af nogle uger, og du kan hurtigt være med i træningen. De fleste børn er klar til at lære at cykle ved 7-8 års alderen. Har du først fundet balancen og lært at cykle, går det hurtigt fremad med at begynde at lære små sjove tricks på cyklen.

Er cyklisten kun 6-7 år, men er moden og fast besluttet og motiveret for at træne, så kontakt os (se nedenfor) og aftal gerne at cyklisten kommer og prøver nogle gange for at se træningen an.

Hvis du ikke selv har en unicykel, så kan du låne en af os – vi har lånecykler.

Har du egen cykel med, er det vigtigt at dit cykeldæk er rent. Du må ikke køre med sort dæk i hallen og du skal også have indendørssko på til træning.

Tilmelding og betaling sker via hjemmesiden.

Sted
Hallen på Trekronerskolen (Trekronerhallen)

Tid
Mandage Kl. 16.00-17.00 (Hold 1)
Mandage Kl. 17.00-18.00 (Hold 2)
OBS: se forbehold for træningstider ovenfor

Søndage har vi hallen i tidsrummet 16.00-18.00. Søndagstræning er fri træning, hvilket betyder at der ikke er trænere på. For at træne søndage kræves det at der er en voksen over 18 med.

Periode
Fra mandag d. 29. august 2022 til mandag d. 5. juni 2023

Kontakt

Camilla Petersen

mail: unicykling(snabela)trekronerif.dk

Tilmelding
Der åbnes for tilmeldinger for nye medlemmer i løbet af sommeren 2019

Pris
725,- kr.

Andet
Følg os på facebook: trekroner unicykel Club TUC, hvor vi kommunikerer om træning, events mm.